Projekt klimaskole, Gunsølille

Projektgruppen består af følgende virksomheder
Lindebjergskolen, Roskilde Kommune, Roskilde Forsyning, IBF, NCC, Thing & Brandt Landskaber, Wavin, ACO Nordic, Nykilde, Rockwool International, Gundsølillehallen, Gundsø Entreprenør Forretning, Genvand, BP Køleanlæg, LiAn Architechts, Small Copenhagen, KLS Grafiske Hus, MJK Automation, Odense Kommune, Hillerød Kommune, Dansk Hydraulisk Institut (DHI), Ålborg Universitet København samt Teknologisk Institut (TI).

Status for klimaskolen august 2013
Skolen har i samarbejde med projektgruppen bl.a. gennemført følgende projekter/aktiviteter:

  • Vandrender, regnbed, faskine med vandpume (collectio), grøft samt permeable belægninger er udført juni 2013 (bevilget af Miljøstyrelsen) - se fotos her
  • Soppebassin der forestiller Roskilde Fjord er udført juni 2013 (beviliget af Roskilde Kommunes Kom-ud-og-leg-pulje) - se fotos her
  • Ekspedition 'Beplantning af regnbed' for 3.A og klimaambassadørerne udført af Amphi Consult juni 2013 (beviliget af Roskilde Kommunes klimaråd) - se fotos her
  • Kunst-workshop med klimaprint på Rockfon-plader i blåt storrum for 6.-8. klasserne udført af kommunikationsfirmaet Small Copenhagen juni 2013 og færdiggøres september 2013 (beviliget af Roskilde Kommunes klimaråd) - se fotos her
  • Konceptudvikling  for håndtering af regnvandet som en ressource færdiggøres september 2013 (bevilget af Vand i Byer, se www.vandibyer.dk)
  • Regnmåler (RIMCO) er opstillet februar 2013. Regnmåleren måler nedbør hvert minut (betalt af DHI)
  • Klimaskole-rap udført med Chapper & Überlyd januar 2013 (bevilget af Roskilde kommunes miljøpulje) – se rap’en her
  • Erhvervet det grønne flag maj 2012
  • Grønt tag er anlagt maj 2012 (betalt af Roskilde Kommune) - se filmen her.
  • 23 klimaambassadører (elever nu i 8. og 9. klasse) er uddannet april 2012 (betalt af www.klimaambassaden.dk under Concito)
  • 2 stk. vandstandsmålere (Chatterenheder) er opstillet april 2012 (betalt af MJK Automation)
  • Afholdt stormøde med 4-500 deltagere november 2011 med deltagelse af fødevarerminister Mette Gjerskov samt Roskilde Kommunes borgmester Joy Mogensen

Kommende projekter:

  • Der anlægges et udeklasselokale, der betegnes 'Multirum med skybrudsskring' i løbet af 2014. Pengene er beviliget af Miljøstyrelsen

Vison for klimaskolen
Det overordnede formål med Projekt Klimaskole er at udvikle et koncept for en klimaskole, der kan overføres til alle andre folkeskoler og offentlige institutioner i Danmark (og i udlandet). Konceptet demonstreres på Lindebjergskolen samt Gundsølillehallen i Roskilde Kommune.

Skolen og hallen har umiddelbart følgende 5 visioner:

  • Skolen skal håndtere regnvand på egen grund
  • Skolen skal være selvforsynende med el og varme
  • Skolen skal visualisere forbruget af el, vand og varme på et display på internettet, der opdateres hvert 12. minut.
  • Skolen skal skabe sammenhæng mellem læring om sund og klimarigtig mad på Lindebjergskolen og i praksis i Gundsølillehallen
  • Skolen skal hvis muligt indtænke bæredygtig transport, fx skolebus drevet af brændselsceller, el eller biogas produceret af lokal biomasse

På denne hjemmeside kan du følge udviklingen af konceptet til lokal håndtering af regnvand på skolen og i hallen. Projektet er finansieret af Vand i Byer og er officielt startet den 1. januar 2012.

Målgruppen er elever (klimagenerationen), lærere, ansatte, alle borgere i Danmark, kommuner, forsyninger, der ønsker lokal afledning af regn (LAR).

Arbejdsgrupper
Der er (marts 2012) nedsat følgende arbejdsgrupper:

  • Teknologigruppen: diskuterer, hvilke teknologier, der skal bruges på skolen
  • Undervisningsgruppen: diskuterer, hvordan vi kan bruge de præsenterede teknologier på skolen
  • Klimacentergruppen: diskuterer, hvordan skolen kan bruges af fx kommunen eller forsyningen til at sætte fokus på samt formidle klimatilpasning.
 
 
 
Udviklet af Teknologisk Institut for 19K