Parcelhus med nedsivning i regnbede (Brøndby 5)

Ejeren har valgt at håndtere størstedelen af regnvandet på overfladen i et nyt og et eksisterende regnbed.

Regnvandet fra den ene halvdel af tagarealet ud mod vejen ledes via en betonrende til et regnbed i forhaven, hvor vandet nedsiver til en underliggende faskine (foto 1, 2, 3 og 4). Regnbedet er placeret ud til vejen. Alle nedløbsrør er lavet i kobber (foto 10). Den anden halvdel af regnvandet ledes via en betonrende ud til vejen, hvor renden er nedgravet i den eksisterende belægning (foto 5 og 6).

I baghaven ledes regnvandet fra størstedelen af tagarealet på bagsiden af huset til en faskine med overløb til græsplænen. Den resterende mængde regnvand ledes via en betonrende til nedsivning i en naturlig lavning i græsplænen (foto 7, 8, 9 og 10). Renden er placeret så den passer ind i den eksisterende belægning langs huset.  Lavningen er forarbejdet ved stampning så lavningen kan stuve mere vand op ved ekstreme regnvandshændelser.

Parcelhusvejen Lindevang i Brøndby Strand danner udgangspunkt for et demonstrationsprojekt. 15 parcelhusejere har afkoblet deres regnvand fra fælleskloaksystemet for at aflaste kloaksystemet med en kombination af regnvandsbede, lavninger i græsplæner og faskiner.

Projektet formål er dels at udvikle løsninger i forhold til anlægsteknik og myndighedsbehandling, samt at udbrede erfaringerne.

Projektet er en del af et samlet projekt, hvor også vejvandet fra Lindevang skal afkobles og en Plan B løsning for vejen og haverne undersøges.

Dimensionering
Projektet er dimensioneret til en 5 års regnvandshændelse. Der er afkoblet ca. 2200 m2 tagflade areal i alt.

Kontaktpersonen (rådgiver/konsulent/forsker/producent/forsyning/kommune) udtaler:
”Sammen med de øvrige initiativer i området, vil projektet forhåbentligt betyde, at vi sparer at skulle udbygge vores rørsystemer så meget, som vi ellers skulle. Samtidig er det fornuftigt, at borgerne får noget ud af regnvandet lokalt i stedet for, at det skal sendes helt her ud til spildevandscenteret” siger projektleder Søren Hansen, Spildevandscenter Avedøre.

Partner
Projektejere: Brøndby Kloakforsyning, Spildevandscenter Avedøre og Brøndby Kommune
Rådgivere: Orbicon og Haveselskabet
Entreprenører: Per Aarsleff og Lars Voss

Se også beskrivelserne for parcelhus 1, 2, 3, 4, 6, 7, 8 og 9.

 
 
 
Udviklet af Teknologisk Institut for 19K