Parcelhushave med nedsivning i regnbed (Bagsværd 4)

I denne have håndteres alt regnvandet i forhaven gennem et stort regnbed, der kan holde til et skybrud. Regnvandet fra nordsiden af bygningen ledes ud til en lille grøft som snor sig igennem græsarealet og ender i regnbedet.  Bedet placeres det eneste sted i forhaven, hvor man kan overholde de 5 meter til bygning og 2 meter til skel.

Grøften er blevet stampet for at undgå nedsivning hér og står med en blanding af vilde græsser, staudegræsser og stauder. Der placeres marksten i mindre klynger i grøften, samt i regnbedet, for at give det et lidt mere vildt og tilfældigt udtryk.

Regnvandet fra de to nedløbsrør på sydsiden af huset bindes op under den eksisterende terrasse og samles inden det ledes ud gennem en åbning i terrassens beklædning. Udløbet placerest et stykke over jordoverfladen, så vandet får frit fald ned på nogle sten. Stenen ligger i en rende som leder vandet videre over til regnbedet.

Link: www.gladsaxe.dk/demohave4

Overordnet om det samlet projekt

I Gladsaxe Kommune har man valgt at lave fem demonstrationshaver, for at lave et 1:1 projekt, som kan inspirere kommunens mange haveejere til selv at kaste sig ud i et LAR-projekt og for at vise, hvordan løsningerne eventuelt kan se ud.

Haverne skal være med til at vise forskellige typer af løsninger, hvordan man kan integrere LAR-elementerne (Lokal Afledning af Regnvand) æstetisk pænt, overholde afstandskrav til bygninger og skel og få omkostninger til etablering af haverne til at balancere med det tilslutningsbidrag, som borgerne kan få tilbagebetalt, når de håndterer regnvand.

Haverne anlægges i et afgrænset område i Klimakvarteret ved Møllemarken, hvor forsyningsselskabet Nordvand i 2016 skal lave løsninger for vejvandsseparering i overfladiske løsninger (regnbede, render og lignende).

Læse mere om projektet på Nordvands hjemmeside (http://nordvand.dk/klimatilpasning/bagsvaerd/Sider/default.aspx)

Bagsværd 4 foto 3

Bagsværd 4 foto 2

Bagsværd 4 foto 1

 

 
 
 
Udviklet af Teknologisk Institut for 19K