Afkobling af regnvand i Boligforening Bøgeparken, Nr. Aaby

Bøgeparken er en boligforening i Middelfart kommune med 81 boligenheder, der har valgt at afkoble regnvandet fra kloaksystemet og håndtere det synligt på overfladen og anlægget er dimensioneret til en 20 års regn. Anlægget er finansieret med tilbagebetaling af tilslutningsafgiften.    

Regnvandshåndtering
Tag- og overfladevand er afkoblet fra kloaksystemet og håndteres i stedet på overfladen i grøfter, tørre bassiner og regnbede med beplantning.

  • For at skåne beboernes private haver - der er placeret langs bygningsfacaden - ledes vandet fra taget gennem afløbsrender og rør til opsamling på terræn.
  • På tilkørselsarealer/veje ledes vandet i åbne render.
  • I de forskellige bassiners lavpunkter er der etableret en brønd med tilkoblet LAR-regulator. Den leder med et konstant flow vandet videre til andre bassiner nedstrøms.  
  • Herefter ledes det via ledning til slutrecipienten, Viby Å med de tilladte 0,5 l/s.

Økonomi
Tilbagebetalingen fra Middelfart Forsyning har kunnet dække de primære anlægsudgifter, der er krævet for at håndtere vandet til ifht. udledningskravet.

Drift og vedligehold
Der er udarbejdet en plejeplan der skal sikre anlæggets funktion og æstetik i fremtiden.

Den tekniske løsning

  • 10 seriekoblede bassiner/grøfter med et volumen på i alt 652 m3.
  • Der er skabt kapacitet til en 20 års regn.
  • Der er tilkoblet 10 regulatorer, der sikrer en maksimal samlet udledning på 0,5 l/s til slutrecipient Viby Å.
  • Befæstet areal er 39%.

Aktivering af regnvand
Jakob Vedel, HydroSystems udtaler: ’At arbejde med LAR medfører at aktivere regnvandet og sætte det i spil ved at gøre det synligt og brugbart. Det næste skridt er at anvende regnvandet aktivt til aktiviteter og indretning i boligområdet, kunst, leg, vanding, åbent vand etc. Sådanne aktiviteter vil vokse i betydning når naboer og lokalområdet inddrages i udviklingen og udformningen.’

 

 
 
 
Udviklet af Teknologisk Institut for 19K