Allekvarteret Middelfart

Strategien for området har været at udnytte terrænets naturlige fald til at afskære regnvand frsa kloaksystemet og aflede regnvand på overfladen til Lillebælt. I villakvarteret søges flest mulige boliger afkoblet for hverdagsregn, således regnvandet håndteres lokalt.  Det er frivilligt, og man får tilslutningsbidraget tilbage samt tilladelse til overløb til vej. Det er hverdagsregn, der skal håndteres på grundene (T=2, svarende til ca 5 årlige overløb).

Omkring A.C. Hansens Allé har alle gaderne fået flere allétræer, der svarer til det enkelte gadenavn.  Allétræerne står i vejbede mellem kørebane og fortov og giver gaderne et frisk og frodigt udtryk. Alle veje er afkoblet fra fælleskloakken ved at der er etableret vejbede langs med vejene. Det vand, der ikke løber i vejbedene, løber på vejen. Så kørebanetracéet kan bruges til afledning af både hverdagsregn, skybrud og ekstremregn.

Allekvarteret Middelfart, foto 1
Figur: Egevej med vejbede

I vejbedene bliver regnvandet opsamlet for derefter at sive ned. Der er dræn under vejbedene til opsamling ved skybrud. vejbedene etableres i hele gadens længde (Egevej) og afbrydes kun af indkørslerne, så det også fremover er let at komme til og fra den enkelte grund.

Allekvarteret Middelfart, foto 2   Allekvarteret Middelfart, foto 3
Figur: Vejbed for enden af A.C.Hansens Alle og overløb til kirkegården

På A C Hansens Alleer der ikke etableret vejbede, men regnvandet løber på vejen og opsamles i 2 centrale vejbede for enden af vejen tæt på Kongebrovej. Hverdagsregnen nedsiver, mens overløb ledes i en rende henover Kongebrovej til Vestre Kirkegård - og herfra via vandtrappe ned til Sildemarken og ud i Lillebælt. Under kirkegårdsstien ligger en ø800 mm ledning, så anlægget kan klare en 100-årshændelse.

Allekvarteret Middelfart, foto 4   Allekvarteret Middelfart, foto 5
Figur: Stien over kirkegården og renden hen over Sildemarken

Læs mere her

 
 
Udviklet af Teknologisk Institut for 19K