Odinparken – lommepark i København

Lommeparker er et koncept, der er hentet fra New York, hvor de har haft stor succes med pocket parks i en travl by med mange mindre havelignende områder. I Københavns Kommune arbejder vi på, at skabe lommeparker, som på forskellig vis stimulerer sanserne, overrasker, appellerer til fysiske udfoldelser og til rekreation.

En lommepark er typisk mindre end en halv fodboldbane. Det er ofte et grønt byrum, som er karakteriseret ved at være en hybrid mellem en plads og en park. lommeparker er små lokale pausepunkter - små oaser - hvor man kan opholde sig for en stund og betragte byens puls på afstand. De små grønne byrum vil være til gavn for klimatilpasningen, idet de køler byen på varme dage og optager regnvand på våde dage. Læs mere om klimatilpasning i Københavns klimaplan.

København har fået sin første storbyhave. Den ligger i Odinsgade på Nørrebro.

København får fire nye lommeparker i 2011 og 2012 - de kommer til at ligge på:

  • Litauens Plads på Vesterbro
  • Majporten på Amager
  • Gadekærsvej i Valby
  • Haraldsgadekvarteret på Nørrebro

De fire lommeparker bliver vidt forskellige, både i deres udformning, beplantning, byinventar og aktiviteter.

 
 
 
Udviklet af Teknologisk Institut for 19K