København. Rigsarkivets grønne tag

I forbindelse med opførelsen af det nye Rigsarkiv ved Kalvebod Brygge har Schønherr A/S udformet en ca. 7.000 m2 stor offentligt tilgængelig taghave og nyt byrum. Den nye taghave udgør en del af det samlede hævede gangstrøg der, med tiden, skal forbinde Bernstorffsgade med Knippels Bro.

Den grønne taghave fungerer som et grønt gang- og cyklist parkstrøg, der forbinder Bernstorffsgade og SEB banks nye domicil, mod nord, med Tivoli hotel og kongres center mod syd. Taghavens geometri er en fortolkning af de spektakulære relieffer i det nye Rigsarkivs mure, som opdeler rummet i felter af stisystemer, græsflader og beplantede flader, dannende et ornamentalt mønster. Felterne skaber variation i form af oplevelsen af fladernes farve, stoflighed, funktion og anvendelse. Formerne på fladen og væggene vil blive oplevet af både taghavens brugere samt fra de omkringliggende bygningers vinduer, og fremstå som en samlet oplevelse.

I den grønne taghave etableres velafgrænsede rum til ophold, defineret af espalier, oprindeligt tænkt udformet som et reolsystem, med integrerede plantekummer og siddemuligheder. Disse rum giver mulighed for at sætte sig og slappe af, læse en bog eller bare nyde solen, stilheden, og synet af og duften fra planterne

Fladen består af en primær gennemgående sti udlagt i asfalt. De mindre stier, der forbinder opholdsarealerne, på tværs af strøgets længdeakse, er udlagt i lyse grus overflader. Smalle, lysegrå betonkanter afgrænser de beplantede og græsklædte arealer fra arealerne med faste belægninger. I mellemrummene mellem det ornamentale system af grus og asfaltstier er udlagt flader med beplantning og græs.

Taghavens græsklædte og beplantede arealer er udlagt og opbygget med specialjord indeholdende bl.a. knust tegl, for at kunne fastholde fugtighed i jorden. Derudover er vækstlagene udlagt på et system af vandreservoirplader med form som ’æggebakker’ hvis primære funktion er at tilbageholde vand til brug for planternes vækst og for at reducere behovet for vanding af arealerne. Med anvendelsen af specialjord, lag af nedknust tegl samt vandreservoirpladerne tilbageholdes endvidere regnvand således at mængden, der ledes til afløb reduceres væsentligt. De specielle opbygninger af vækstlagene har endvidere den positive effekt at forsinke eventuel afledning af regnvand til afløbssystemerne. Afløb af overfladevand er i videst muligt omfang etableret således at det fra ristene kan sive til de underliggende lag af nedknust tegl og vandreservoirplader og ophobes her.

Med taghavens opbygning vurderes det at der tilbageholdes i størrelsesordenen 60-70 % af nedbøren i området på årsbasis, som hermed ikke belaster afløbssystemet.

Udover at tilbageholde regnvand og recirkulere det i et naturligt kredsløb har projektet en positiv effekt på insekt- og dyrelivet i byen. Som en del af det naturlige kredsløb, ophobes nedbøren i vækstlagene, som efterfølgende bruges af planterne. I denne proces fordampes vandet med en temperatursænkende effekt. Sidst har de store tilplantede arealer en effekt på miljøet i form af de binder støvpartikler i luften og selvfølgelig effekten af fotosyntesen hvor planterne omdanner CO2 til ilt.

Plantematerialet i Rigsarkivets taghave har en rig artsdiversitet. Der er således, for at sikre de bedst mulige forhold for en succesrig og varieret beplantning udvalgt og udplantet mere end 40 forskellige planter. Plantemæssigt er der tale om hhv. bunddækkende stauder, løg og klatreplanter. Fladerne dækkes af 2 typer af sammensætninger, der rytmisk, afveksler hinanden gennem taghaven, afvekslet af græsflader og de mindre rum der afgrænses af de hævede plantekummer med begrønnede espalier med klatreplanter. Artssammensætningen medfører dels en stor variation gennem sæsonerne, dels giver de større vækstvilkår for faunaen omkring dem. Variationen i beplantningen skal endvidere, på lang sigt sikre at, 

Med tiden vil beplantningen således få en variation i forhold til taghavens forskellige mikroklimaer i forhold til planternes egenskaber og til vind og vejr.

Vægtbelastningen på dækket har været en stor udfordring for projektets udformning. Grundet den udvendige isolering af tagkonstruktionen har der været et krav om minimumsbelastning på 250 kg/m2 og en maksimum belastning på 580 kg/m2. Disse vægtkrav har været styrende for valget af vegetationstypen på konstruktionen.

Taghavens udformning og design tager udgangspunkt i at dækkonstruktionen og membraner sikres i videst muligt omfang. Dette har medført at alle elementer placeret i taghaven er udformet og etableret som fritstående elementer og ikke er fastmonterede i konstruktionen. Sikringen af membraner har således haft en direkte indflydelse på designet, udformningen og monteringen af taghavens elementer og inventar.   

 
 
Udviklet af Teknologisk Institut for 19K