Erfaringer

Del dine erfaringer med andre, så vi alle kan blive klogere på LAR.

Den 21. oktober 2014
Grønne tage tager på i vægt

Et grønt tag bliver tungere med årene, og det skal man huske, når man projekterer oplyser Nyklide.

Et grønt tags vægt bestemmes af de elementer og den vegetation som indgår, i fuld vandmættet tilstand. D.v.s. man opstiller en prøvemodel med de elementer som nu indgår; drænlag, vækstmedie og vegetation. Dette vandes så indtil det begynder at løbe af. Så vandes det gentagne gange igen, indtil man er helt sikker på, at alle dele nu er helt vandmætte. Det giver en vægt pr. kvadratmeter som så indgår i de tekniske data for den opbygning til et grønt tag. Hvad der dog nok er mange som glemmer er, at et tag henover over en periode af årtier samler en del støv, blade, genstande o.s.v. på taget og disse ting tilføjer vægt til taget. Forsøg som er løbet over mere end 30 år viser, at det tilføjes en vægt på op til 10 kg pr. kvadratmeter ekstra over en 30-årig periode. Så når et system til grønne tage f.eks. angives til at veje 50 kg/m2 skal man spørge indtil om dette også indbefatter 10 kg ekstra som en slags buffer. Når Nykilde angiver en vægt på f.eks. 50 kg/ m2 så er det inklusive de ekstra 10 kg. 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Beplantninger omkring regnbede
Veg Tech har foretaget en registrering af eksisterende beplantning omkring regnbede. Registreringen er foretaget af Lærke Kit Nielsen. Rapporten kan ses her: DownloadRegistrering af beplantning (54 MB)

Faskiner
Sandfang
Kloakmestre har oplyst at faskiner til nedsivning af regnvand fra vaskepladser for landbrugsmaskiner kan give problemer. Hvis maskinerne kører på meget leret jord kan et almindeligt sandfang ikke holde de fine materialer tilbage, og faskinerne stopper hurtigt til. Sandfang skel derfor være ekstra store.

Udluftning
Nogen hævder, at faskiner skal udluftes, fordi det er svært at få vandet presset ned i luftfyldte rum. Er det rigtigt?

Jordflytning
Er det rigtigt, at ”jordhåndteringsloven” kræver forureningsanalyser, når den opgravede jordmængden overstiger 1m3?

Regnorme og faskiner
Selv om det i teorien ikke er muligt at nedsive i lerjord, så kan det i praksis ofte lade sig gøre.

Det skyldes ikke mindst regnorme, der graver gange, og dermed øger kapacitet i jorden. Der findes ca. 500 regnorme pr. m2 jord, og hvis vi kan holde dem tæt på faskinen, så vil den fungere godt. En gammel historie fortæller, at når landmænd skulle dræne en leret mark, så lagde de noget halm ned i bunden af udgravningen for at tiltrække regnorme, og dermed forbedre drænevnen.

Regnormegange, huller efter rødder og øvrige sprækker findes i den øverste 1-1½ meter af leret jord (den brune del). Neden under er leret gråt, og her findes ingen revner/sprækker, så her er leret tæt. Skal der laves faskiner i leret jord, så skal faskinen altså ligge højt, og den skal ligge et godt stykke over grænsen til det grå ler, ellers kommer den aldrig til at trække.

Og så er det måske en god ide at samle regnorme, så man sikrer sig en god aktivitet, når faskinen er bygget.

Fiberdug er ikke bare fiberdug 
På flyvestation Karup er der lavet adskillige af faskiner med plastkassetter, og det har i tidens løb undret, at de i mange tilfælde ikke fungerede optimalt. Første teori var, at der opstod luftlommer i faskinerne, således at vandet ikke kunne løbe ind, men ved opgravning og inspektion kunne det konstateres, at den fiberdug, der var lagt rundt om kassetterne, var blevet belagt med et 2-3 mm tykt lag af skidt på den indvendig side, hvilket forhindrede vandet i at trække ud i jorden.

Der er andre, der har gjort lignende erfaringer, nemlig, at vandet ikke kan løbe gennem fiberdugen, heller ikke når den er helt ny.

Er det så en dårlig ide at anvende fiberdug omkring kassettefaskiner? Ja, hvis man bare køber den billigste, og ikke spørger om, hvilke egenskaber fiberdugen har. Der findes mange forskellige slags fiberdug, og der har alle forskellige egenskaber. Det vigtigste for en fiberdug, der skal anvendes rundt om faskinekassetter er, at den er vandgennemtrængelig, så her er man nødt til at spørge producenten og ikke bare købe den billigste rulle i byggemarkedet.

Som eksempler på krav til en geotekstil kan nævnes, at der i Miljøstyrelsens vejledning om biologik sandfilteranlæg står, at den geotekstil, der skal ligge mellem sandlaget og opsamlingslaget for renset spildevand skal opfylde kravet: Det skal være en ikke vævet type, med en vandgennemtrængelighed på mindst 20.000 liter/m2/døgn og en brudforlængelse på mindst 25%.

For at komme uden om brug af fiberdug ved kassetter har Ingeniør Christian Ramsgaard ved flyvestation Karup udvikle en faskinetype ”hybridfaskine”, der en kombination af en faskine med kassetter og gammeldags sten (der ikke kan trænge gennem overfladen på kassetterne). Se mere på www.hydridfaskine.dk

Fiberdug omkring drænrør ved omfangsdræn giver samme probelemer.

 
 
Udviklet af Teknologisk Institut for 19K