Regnvand nedsives i faskiner anlæg seniorboliger i Brøndby Strand

Bebyggelsen rummer to selvstændige blokke i 3 etager, der sammenkobles af et lukket adgangsrum i glas. Rummet danner rammen om fælles opholdsområder og forbinder lejlighederne og herfra er der kig ud til grønne haverum.

Farvede glasfelter giver et flot farvespil i rummet og står som en kontrast til bygningernes mere rå detaljer og til havernes geometri. Mod syd har boligerne altaner eller små haver vendt ud mod grønne arealer med plads til aktiviteter som leg og petanque til glæde for børnebørn, beboere og øvrige besøgende.

Der var ikke mulighed for at koble bebyggelsen fuldt på regnvandsnettet, så den har eget LAR-anlæg i form af usynlig håndtering af regnvandet. Under den østvendte ankomst- og parkeringsplads er etableret faskiner med kapacitet til at håndtere store dele af regnvandet på grunden. Bebyggelsens landskab er et robust og enkelt anlæg, hvor der er taget højde for få driftsressourcer.

Æbleblomsten foto 1

Æbleblomsten foto 2

Æbleblomsten foto 3

 

 
 
 
Udviklet af Teknologisk Institut for 19K