Teknologisk Institut. Faskiner og regnbed ved EFH

Teknologisk Institut. Etablering af faskiner og regnbed ved EnergyFlexHouse

Kort om denne case
På Teknologisk Institut er der i forbindelse med byggeriet af 2 nye huse, betegnet EnergyFlexHouse, etableret 3 faskiner med overløb til regnbed.

Formålet med faskinerne ved EnergyFlexHouse er at få erfaringer med måling af vandføring og stof i både ind- og udløb af faskinerne samt visuel inspektion af faskinerne via TV-kamera. Anlægget skal derfor være et værktøj til at kunne dokumentere drift og levetid af faskinerne. Faskinerne er etableret i et område med lerjord og høj grundvandsstand, som reducerer udsivning fra faskinerne. Teknologisk Institut ønsker at opbygge erfaring med faskiner i et sådant område. Hvor hurtigt sker tømningen af faskinerne ? Hvor ofte forekommer der overløb? Hvilke krav er der til drift og vedligehold? Vil faskinerne få nedsat funktionsevne efter en årrække, så de f.eks. skal graves op?

Når faskinerne ved EnergyFlexHouse er fyldt med regnvand, vil det overskydende regnvand samles i en lavning i terrænet, der er etableret som et regnbed.

Formålet med regnbedet er at høste praktiske erfaringer med anlæg og drift af et regnbed, herunder hvilke planter der kan tåle forskellige vandstande. Ege- og hjertetræer er fx plantet på række, for at deres reaktion på vand kan afsløre sig i væksten. Træerne bliver dermed et barometer for vækstvilkårene i regnbedet sammen med den fugttolerante græsblanding med bla. rødsvingel, strandsvingel og fåresvingel.

Foto i tekst

Regnbedet er opdelt i 3 zoner. Tilløbet til regnbedet er placeret i centrum af et indre, skålformet bassin, som er ca. 30 m2. Regnvandet stiger op gennem en brønd, der kan renses for sand, grus mv. Bassinet er opbygget på et stabilt underlag af granitskærver med grus, så der er minimal eller ingen nedsivning. Det forventes, at denne zone hyppigt har et vandspejl (se skitsen, scenarie 1), idet denne zone er anlagt ud fra strategien ”Synet af vand”. Det indre bassin forventes at være helt fyldt eller løbe over til det omgivende terræn flere gange om året.

Den omkringliggende zone på i alt 100 m2 skal kunne rumme resten af vandet (når faskinen er fyldt) og tillade nedsivning i jorden. Når arealet er vandfyldt, står en cirkulær ”atol” i grønt græs ude i vandet (scenarie 2). Derefter forsvinder vandet i terrænet først og til sidst i det indre bassin. Zonen er anlagt ud fra strategien ”Plantens nærhed til vandet”.

Ved ekstremregn (scenarie 3) stiger vandet yderligere og løber ud i den tredje zone, der følger den eksisterende terrænform og som tillader nedsivning. Området fungerer udelukkende som nødoverløb.

Hanne_NYHanne Kjær Jørgensen, Rørcentret, Teknologisk Institut: ”Det er vigtigt med demo-anlæg af faskiner og regnbed. Dette vil gøre det nemmere for kommuner og forsyninger at vælge tilsvarende løsninger til afvanding af regnvand. Forhåbentlig kan anlægget medvirke til, at vi får bedre viden og dokumentation af drift og vedligehold med både faskiner og regnbed”.

Etableringsomkostninger
Anlægget er under opbygning, så etableringsomkostningerne kendes pt. ikke.

Hydraulisk kapacitet
Dimensionerne af faskinerne fremgår af nedenstående tabel:

Regnvand fra Befæstet areal (m2) Materiale Hulrumsprocent Volumen (m3)
Faskine 1 Vej + ankomstplads 625  
Plastkassetter Qbic fra Wavin  96%  35
Faskine 2 EnergyFlexFamily 400 Faskineposer med leca fra Saint-Gobain Weber 50% 4
Faskine 3  EnergyFlexLab 400 Plastkassetter Ricofill fra Nyrup plast a/s  96% 4

Faskine 2 og 3 er bevidst blevet underdimensioneret ud fra et ønske om hyppige overløb til regnbedet.

De gennemførte, hydrauliske beregninger ses under ”bilag”. Det forventes, at hvis der en sommerdag i juni kommer 24 m3 vand, vil vandet vil stille sig ved kote 31,98. Efter tre dages sammenhængdende regn, forventes regnvandet at stille sig ved kote 32,16.

Drift og vedligehold
Faskiner er anlagt med sandfangsbrønde i tilløbet. Faskine 1 og 3 kan tilses visuelt med TV-kamera.

Regnbedet bliver anlagt, så det kræver et minimum af vedligeholdelse. F.eks. benyttes granitskærver i det skålformede, indre bassin, så maskinslåning af græs er mulig. Desuden er der valgt træer og græsarter (og ikke prydplanter fx), der ikke er så krævende at vedligeholde.

Kontaktperson
Navn: Hanne Kjær Jørgensen
Organisation: Rørcentret, Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup
Telefon: 72 20 22 87
E-mail: hakj@teknologisk.dk 

 
 
Udviklet af Teknologisk Institut for 19K