Nedsivningselementer

I et nedsivningselement sikres god kontakt mellem vand og jord, og på den måde kan vand, der strømmer ind fra tilsluttede arealer sive ned, dvs. infiltrere, i jorden. Begrebet infiltration refererer til den proces, hvor vand bevæger sig fra atmosfæren og ind i jorden, mens begrebet perkolation refererer til bevægelse af vand i jorden. Her benyttes nedsivning for begge processer. Alle nedsivningselementer skal forsynes med forsinkelseselement, eftersom vandet ikke kan sive ned i jorden med samme hastighed som det strømmer til arealet fra de befæstede arealer. Dimensionering af nedsivningselementer vanskeliggøres af ufuldstændig viden om jordens hydrauliske ledningsevne, der kan være særligt variabel i byer pga. byggeaktiviteter gennem mange år (Craul 1999). Selv om mange lerjorde har lav hydraulisk ledningsevne behøver dette ikke være tilfældet, hvis jorden har en god struktur. Udover direkte målinger kan jordens hydrauliske ledningsevne vurderes ud fra jordstruktur i overfladen (god krumme), vegetationens trivsel (god vækst, dybtgående rodnet), forekomst af store regnorme, og almen dræntilstand (regnen siver hurtigt væk, ingen problemer med vand på overfladen). Nedsivningselementer skal være drænet af efter 1-3 dage. Forureningsmæssigt er der især risiko forbundet med elementer, der nedsiver direkte til råjord og dermed ikke har passeret et biologisk aktivt muldlag og desuden kan have kontakt direkte til grundvandsførende lag eller sprækker.

Craul, P.J. 1999. Urban soils: applications and practices. John Wiley and Sons, US.

Nedsivningselementer
Figur 1: Nedsivning (Piktogram: Marit Reisegg Myklestad)

 
 
Udviklet af Teknologisk Institut for 19K