Brandstation Østerbro, grønt tag

I april 2010 blev der etableret et forsøgstag med 2 forskellige slags ekstensive grønne tage fra Nykilde og et reference felt med tagpap for at undersøge regnvandbalancen i grønne tage og kvalitet af afstrømmende regnvand. Nedbør måles på stedet med en opløsning på 0,2 mm og afstrømningen opsamles separat i tre tanke. Flow måles indirekte ved måling af niveau i tankene med trykmålere, og niveauet logges hvert minut med datalogger. Forsøget er opstartet med midler fra Københavns Energi og Rådet for Teknologi og Innovation. Ambitionen er, at det skal løbe over flere år.

 
 
 
Udviklet af Teknologisk Institut for 19K